Fotograf Regina Dubourg
Jeg er ikke for alle og alle
er ikke for mig, heldigvis. Hvis I er til nærværende, latterfyldte fotografier
i en afslappet, kærlig stemning med en lys og varm redigering, så er jeg for jer! Hvis
I er en moderne familie, der holder af (økologisk) kvalitet,
en afslappet atmosfære,
personlig service, er pjattet med min fotografiske stil og har sat jer ind i
hvordan det nu foregår her hos mig, så er I helt sikkert også for mig! Send mig en mail med jeres ønsker på min mail kontakt@fotografregina.dk
Jeg fotograferer det, der er, så I kan mindes det, der var.
og tålmodig stemning i mit lille, skønne fotostudie i Odense eller på en smuk, udvalgt lokation på Fyn. Jeg henvender mig til den mere (kvalitets)bevidste familie, der nærer autencitet, nærvær, kæmpekram og store grin. Jeg fotograferer gravide, nyfødte, små familier, babyer, bryllupper, branding og alt det, som giver mening i mig - og alt sammen, for at give jer minder om det der er og det der var. Jeg har fotograferet hele mit liv - Jeg startede som barn, kom i mesterlære (Jeg er oprindeligt oplært analogt i mørkekammer og hele molevitten) i 2008, så ansat fotograf og herefter blev jeg som 22-årig selvstændig i 2013 og jeg elsker stadig den frihed og luft det giver, både for min familie og jeg, at jeg er selvstændig, arbejder hjemmefra og kan planlægge min egen tid. Både min dejlige mand og jeg arbejder hjemmefra, så hjemme hos os, findes der bare ikke de der stressede morgener med havregryn galt i halsen og trafikprop på vejen. Vi lever bare det langsomme liv. Det hele har måske lidt af en "sommerhus-vibe" over sig og det er vi fantastisk tilfredse med. Nærhed, ro, dybde, tid og plads er nøgleord i vores livsopskrift - og det smitter selvfølgelig af på både min lille hjertevirksomhed og mine kundeforhold. Jeg er oprigtig interesseret i mine kunder, betaget af mødet mellem mennesker, af kunst, fotografiet, lyslægning og de følelser et fotografi kan rumme og kunsten i alt hvad vi gør. Siden så længe, jeg kan huske tilbage, har detaljer bare fascineret mig - lysindfald, ansigtstræk, skygger. Dét at forevige og fastfryse øjeblikket til et fremtidigt minde er det, jeg brænder for. Det, der driver mig - at lave de smukkeste minder som kunst. Derfor er det også vigtigt for mig, at mine produkter kan holde generation efter generation. Jeg har derfor nøje udvalgt mine materialer, så alle produkter er bæredygtige, økologiske og smukt kreeret med omtanke for miljøet. Det betyder meget for mig, hvordan vi efterlader vores jord til de kommende generationer. Jeg er familiemenneske - og familiefotograf. Jeg elsker mine trofaste kunder, der kommer igen og igen, år efter år, generation efter generation, familieforøgelse efter familieforøgelse. Tak for jer. Jeg elsker når I vender tilbage og jeg ender med at følge hele familien - barn efter barn, bryllup og konfirmationer. Jeg har konfirmander nu, som jeg har fotograferet som børn. Det er simpelthen så smukt og rørende for mig at få lov til at følge jeres liv på sidelinjen og få den ære, at være jeres familiefotograf. That's my why. Det er derfor jeg laver, det jeg laver.
Jeg laver billeder, der giver mening
i en lys og (hjerte)varm fotografisk stil.
Jeg har et lyst studie, som vi
leger rundt i. Min fotografiske stil er lys, varm og enkel - i ordets fineste forstand
- moderne, men tidløs. Jeg holder mine fotograferinger i lyse, varme toner -
helt enkelt - for at I som familie kan være i fuld fokus. Jeres fotografier
skal holde i mange år frem - pryde væggen derhjemme med flotte, tidløse
fotografier, som ikke bliver "outdated" på grund af modetøj,
rekvisitter eller lign. Der skal ikke være noget, som forstyrrer øjet - hverken
farverigt tøjvalg, store logoer på tøjet, røde brandbiler, grønne baggrunde og
skrigpinke bamser - you get the picture. Jeg bruger ingen farverige,
iøjefaldende rekvisitter, men jeg bruger derimod jer som forældre og jeres
nærvær - kys og kram, samt jeres arme, hænder og skuldre. Jeg har lyst øko trælegetøj
og lyse (beige eller hvide) bamser, så jeres baby kan lege sig i gennem
fotograferingen, hvis de har lyst til det. Jeg fotograferer alle babyer som de
er - legende, mutte, sansende, grinende, udforskende, dybe og sjove. Jeg
bestræber mig altid på at få så mange udtryk som muligt - både med og uden
smil. Men baby styrer altid showet, jeg presser aldrig en baby til at smile -
men jeg forsøger altid at gøre det hyggeligt og sjovt med lyde og rangler og så
kommer smilene som regel helt af sig selv. Det er vigtigt at vi ikke har en
masse forventninger og krav til vores kære små - Det kan mærkes hos dem og det
smitter af på billederne. Kom gerne med den indstilling, at vi bare skal lege,
så hygger vi os og ser hvad der sker i udtryk. Hvis baby er begyndt at kravle
(eller gå!), er der ingen krav til at de skal sidde pænt og stille hos mig. I
just go with the flow - men det bliver ekstra hårdt for jer forældre, da I
kommer til at hjælpe mig med at placere baby om og om og om igen, hvis de
placerer sig udenfor "fotoområdet"/baggrunden. Derfor anbefaler jeg (for
motionens skyld, ha ha) at man kommer til foto når "baby kan sidde selv uden
støtte og inden baby kan kravle....væk" :-D Nogle babyer kravler førend de sætter
sig og sådan er det også bare - så er I nok vant til motionen i forvejen, hi hi.
Bare ha' en ordentlig omgang portion tålmodighed med i tasken, så går alt som
smurt. Vi hygger os altid og der er altid plads til både ammepause eller
putning hos mor eller far. Jeg er meget afslappet og tålmodig med børn af natur,
så I kan roligt slappe af og bare være jer selv - med alt hvad det indebærer og
giver af skønne fotos til minderne. Hos mig, skal ingen sidde stille - ved mindre de har lyst i hvert fald.

For at jeg kan "do my magic" og lave de fine, lyse fotograferinger som I ser her på siden, skal fotograferingerne holdes lyse og enkle. Derfor bedes I have lyst tøj på, både forældre og baby. Det kunne f.eks. være en helt alm. hvid body uden logoer eller mønster, et par søde beige bukser/shorts, en lille hvid "kjole-body" eller strik til den lille ny, en hvid kjole til mor eller en sød, hvid top med et par beige hørbukser eller lyse jeans. Til far f.eks. en hvid t-shirt eller hvid skjorte og et par beige chinos eller lyse jeans. Tænk i lyse "naturfarver". Det skal helst ikke være alt for stift/pænt, men noget som I kan bevæge jer rundt i og vigtigst af alt: noget, som I kan slappe af i og føle jer godt tilpas i - også om mange år. Helst ingen logoer, mønstre, modetrends, osv. for jeres egen skyld. Jeg har en kundegarderobe, hvor de små og mødre kan låne lyst tøj til fotograferingen. Men medbring altid et sæt hver til jer alle, som I véd at I kan passe og føler jer godt tilpas i, hvis nu ikke jeg har noget i enten jeres størrelse eller smag i garderoben. Husk altid lyst undertøj (især til gravid/nyfødt).
Udendørs eller Studiet
Begge dele kan noget helt særligt - på hver sin måde. Der er plads til store armbevægelser, kæmpekram, grin og masser nærvær både i studiet og udendørs. Det handler mere om hvilken baggrund (min studiebaggrund eller en gylden mark?) og hvilket udtryk, I ønsker på jeres portræt.
Udendørsfotografering
Når vi er udenfor, kan det føles som om der er lidt "højere til loftet" og plads til endnu større armbevægelser. Det giver, for nogen, mere bevægefrihed. Om ikke andet, giver det et andet udtryk end i studie. I gennem mine mange år som fotograf har jeg samlet en masse helt fantastiske fynske fotolokationer, som jeg gerne deler ud af. Men det kan også være et særligt sted, som betyder noget for jer personligt.
Studiefotografering
Her i mit lille fotostudie er der trygt og rart :-) Vi skal ikke tænke på regnvejr og kolde dage. Her er altid lyst og varmt, som en forårsdag.
Der er en afslappet, hjemlig stemning. Vi kan altid tage en kop thé i sofaen og amme. Jeg har kundegarderobe med lyst tøj til mor/barn og trælegetøj til de små, der vil lege sig i gennem fotograferingen. Jeg har puslebord, elkedel, køleskab, garderobe og toiletfaciliteter.

Regina Dubourg Limkilde
Jeg er fotograf med hjertet - Jeg er også feminist, dansk/fransk og helt vildt pjattet med chailatte, hyggestrømper og ild i pejsen. Jeg har været ansat fotograf siden 2008 og blev i en alder af 22 år selvstændig fotograf med eget studie i 2013 og det har jeg været lige siden. Jeg blev gift med min bedste ven på en strand i 2019. Vi har to søde hunde og en lille søn på vej - så derfor holder jeg barsel i 2022

L O V E L E T T E R S




"Vi var i dag forbi Regina og få taget babybilleder af vores dejlige datter. Regina gjorde det til den aller bedste oplevelse. Hun er så god til sit arbejde, så mild og smilende. Vil altid anbefale Regina"



"Kære Regina. Tusind tak for en dejlig oplevelse og i forbindelse med vores bryllupsfotografering. Det var så dejligt, at det lige netop var dig, der var sammen med os på vores store dag. Du gjorde det til en super sjov og hyggelig oplevelse og det hele var meget afslappende og behageligt. Vi er sindsygt glade for det fantastiske arbejde du har lavet. Dit arbejde med lysindfald og lokation, var lige i skabet og resultatet kunne ikke være bedre. Tak."

"Yaaaaay sikke en dejlig nyhed Vi har glædet os SÅ sindsygt meget!! HOLD NU OP NOGLE FINE OG GODE BILLEDER. Waaauw. Vi er meget glade og meget taknemlig for resultatet, og mange tak for de ekstra billeder. Du må meget gerne bruge billederne på din hjemmeside + Instagram profil. Vi vil gerne støtte op om dit fine arbejde. Det var så hyggeligt at være på besøg hos dig, vi følte os godt tilpas og du formåede at gøre det til en hyggelig stund for os alle. Endnu engang TUSINDE tak. Vi er SÅ glade. Vi kommer helt sikkert igen på et senere tidspunkt!"